1. April 2007 overtog jeg Fårevejle Forsamlingshus, som er beliggende Kalundborgvej 23, 4540 Fårevejle Kirkeby i det sydlige Odsherred.

Bankospillene kører stadig fast hver torsdag, der danses linedance mandage, tirsdage og onsdage.

Vi har haft koncertarrangementer, bal for de unge på 40 og hundetræning og kurser i at trimme hunde.

Desuden er der kommet flere og flere privatfester til, så samlet set er der kommet rigtig godt gang i huset igen. DEJLIGT Men, sæt fantasien i gang, der må være endnu flere muligheder.

Går du eller en kollega, en i familien eller en anden du kender - rundt med en idé om at starte en bridge-klub, skakklub, dartklub, foredragsrunder om H.C.Andersen, Skagens-malerne, undervisning i hip-hop dans, ballet, yoga eller noget helt andet, så er du meget velkommen til at henvende dig til os.

Vi er villige til at LÅNE lokalerne ud til afprøvning af idéerne (dog lige med det forbehold, at det skal være noget, som vi på en eller anden måde synes er i tråd med vores holdninger). Kan idéen bære, kan vi så bagefter forsøge at lave en rimelig lejeaftale.


Randi Wieslander.




Siden dannet på: 0.33 sekunder
5,483,779 Unikke besøg